Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/rejsevinger.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2722

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/rejsevinger.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2726

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/rejsevinger.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3624

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/rejsevinger.dk/public_html/wp-content/themes/adventure-tours/includes/classes/AtTourHelper.php on line 178
Rejseblog | Side 2 af 2 | Rejsevinger

Rejseblog

Altså jeg rejser jo en del, og opholder mig ret meget i solen her og der og alle vegne. Jeg forsøger at undgå for meget sol, især i ansigtet, bruger altid faktor 50 i ansigt, og bærer hat og solbriller på stranden. Men helt at undgå solen er ret svært, og det har jeg faktisk heller ikke lyst til. Men jeg kan jo lige så godt indrømme, at også jeg bliver ældre (surprise), og solen bidrager sgu’ ikke positivt til de der rynker. Jeg er ikke meget for kniven i forbindelse med skønhedsoperationer, men sådan er vi jo alle så forskellige. Nå, men jeg er jo kvik (som I ved ;-)), så jeg er klar over, at jeg ikke ser ud, som jeg gør nu, om fx ti år, og netop fordi vi jo ældes, vil jeg faktisk gerne ældes med ynde (hvem vil ikke det?). Jeg har ikke noget problem med at blive ældre (endnu), men jeg gør alligevel rigtig meget for at passe på mig selv, herunder spise rigtigt, dyrke sport, få nok søvn (hvilket jeg er ualmindelig dårlig til), spise store mængder chokolade og is (hvilket jeg er uforskammet god til, og jo jo, det er sundt. Eller.). Men ikke mindst passer jeg godt på min hud. Under det sidste punkt kommer Cosmo Laser & Skønhedsklinik SÅ meget ind i billedet. Her kan jeg nemlig få behandlinger, der virker positivt for min hud (og derfor også for mig), uden at man skal skæres i og alt muligt.

Hos dem har jeg nemlig fundet en fantastisk behandling (eller faktisk flere) til netop at passe på min hud, og lige stoppe hudens aldringsproces lidt (det er da noget, vi kan lide). Eller fundet og fundet. Jeg er blevet vejledt af dygtige læger og sygeplejersker, hos Cosmo Laser & Skønhedsklinik, til at prøve behandlingen, fordi jeg brokkede mig over de fine linjer og smårynker, der jo naturligt nok kommer, når man ikke længere er 20 år, og behandlingen virker altså. OG man skal hverken skæres eller stikkes i 😉 Jeg vil gerne lige understrege, at det ikke er en ’trylle trylle’ behandling, men det har jeg faktisk heller ikke brug for. Det må gerne kunne ses, at jeg lever, dog behøver jeg jo ikke passivt se til, mens ting ændrer sig, som jeg faktisk gerne så forblev det samme lidt længere, og som jeg ved, at jeg har indflydelse på. Det er vel også bl.a. derfor, at mange tænker over, hvad de propper i munden, dyrker motion og alt det andet, der har indflydelse på udseendet.

 

De fleste forbinder en ansigtsbehandling med at få en maske af en slags i ansigtet, men med Skin Tightening behandling hos Cosmo Laser får man gel i ansigt og hals i stedet. Og behandlingen er smertefri. Ingen nåle, ingen kniv 😉
Mange tror, at enten er der den klassiske ansigtsbehandling, eller også er der kniv og nåle, men der er altså også alternativer, når man vil passe på sin hud.

Se video af en af mine skin tightening behandlinger her (som I ser, gør det altså overhovedet ikke ondt, eller er på anden vis ubehageligt): IMG_6817  

Give away

Nå, men du læste rigtigt. Du kan vinde et behandlingsforløb til en værdi af kr. 5.000,- her på bloggen hos Cosmo Laser & Skønhedsklinik. De har i øvrigt lige nu (hele juni) tilbud på deres Skin Tightening behandlinger, så overvejer du at prøve den, skal du slå til, inden kalenderen hedder juli, hvis du vil spare en masse penge. Siger det bare. Men derudover kan du altså jo så også VINDE et Skin Tightening forløb på tre behandlinger hos Cosmo Laser & Skønhedsklinik til en værdi af kr. 4.950,-

Sådan gør du for at deltage i konkurrencen:

  • For at deltage i konkurrencen, skal du blot svare på, hvad det er man skal, inden den første behandling? Skriv svar i tråden samt, hvorfor du gerne vil vinde behandlingerne, på dette indlæg på RejseVingers Facebookside. Svaret kan du let finde i mit indlæg om Skin Tightening her på bloggen (lige over konkurrencebetingelser).
  • Du skal like opslaget her på Facebook samt RejseVingers og Cosmo Laser & Skønhedskliniks Facebookside.
  • Du må selvfølgelig meget gerne tagge venner, men det er ikke et krav.
  • Du er meget velkommen til at dele opslaget, men det er ikke et krav.
  • Du må meget gerne tilmelde dig RejseVingers nyhedsbrev på www.rejsevinger.dk

Lidt om selve behandlingen

Det er en del af din naturlige aldringsproces, at hudens kollagen produktion falder, og at løs hud og aldersbetingede rynker opstår. Huden drager “sydpå” hvilket bl.a. giver løs hud i underansigtet omkring hagen, hals og kæbe. Med skin tightening laserbehandlingen opvarmes hudens væv, hvilket giver en let opstramning. Du kan få skin tightening i ansigt, på hals og bryst. Normalt anbefaler Cosmo Laser 3-6 behandlinger med 1-2 måneders mellemrum for at opnå et optimalt resultat. Resultatet, som vil være et strammere og mere fast væv, indtræffer først langsomt hen over de efterfølgende måneder. Varigheden varierer fra 6-12 måneder, så vi anbefaler at du holder resultatet ved lige med 1-2 behandlinger årligt.

Lyset og varmen fra laseren ledes ned til din hud gennem et lag cooling gele, som sikrer kontakt mellem hud og laser. Man vil mærke varme spredes i huden, opvarmningen er kortvarig og forbigående. Behandlingen er ikke smertefuld, hvis du spørger mig. Jeg har selv fået flere skin tightening behandlinger hos Cosmo Laser, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe – nogensinde. Jeg får behandlinger, som de anbefaler, og holder så en pause en tid, hvorefter jeg får et par behandlinger igen.

Husk, at du, inden din første behandling, skal til en gratis og uforpligtende konsultation hos en af sygeplejerskerne/lægerne hos Cosmo Laser.

Konkurrencebetingelser: 

Vinderen trækkes dagene efter, at konkurrencen afsluttes torsdag den 21.juni 2018.

Vinderen offentliggøres her på bloggen og via RejseVingers Facebookside.

Præmien kan ikke ombyttes til kontanter, eller ombyttes til andet.

Hører jeg ikke fra vinderen, inden dagen er omme den 24. juni 2018, forbeholder jeg mig retten til at trække en ny vinder.

Præmien består af: 3 x Skin Tightening behandlinger (ansigt og kæbelinje) hos Cosmo Laser & Skønhedsklinik til en værdi af kr. 4.950,-

Denne konkurrence er ikke lavet af Facebook, og Facebook er på ingen måde tilknyttet eller forbundet med administration af konkurrencen.

Konkurrencen kører fra nu og frem til og med torsdag den 21.juni 2018.

 

Indlæg er sponsoreret.

Nå, så er det jo den tid, hvor jeg lige fortæller, hvem den heldige vinder af en overnatning på Ystad Saltsjöbad, med 3 retters middag om aftenen, adgang til spa og morgenmad, er.

Husk, at gavekortet skal benyttes inden den 30.12.2018., og at det er en overnatning  for to personer mellem søndag og torsdag. Derudover vil jeg lige minde om, at skal man have nogle behandlinger (dette mod betaling), er det en rigtig god idé at booke disse hjemmefra, da det ellers ofte er meget svært at få tid.

I øvrigt vil jeg lige benytte lejligheden til at fortælle, at der kommer en anden lækker konkurrence i næste uge. Måske den henvender sig lidt mere til kvinder, men så kan mændene jo vise sig fra deres gode side, og deltage for derefter at give præmien til deres kæreste/hustru/søster/mor. Sådan en gestus bliver man altså populær på. Siger det bare. Anyway, blot til info – så stay tuned!

Ellers er der ikke andet tilbage end, at ønske Mette Fly Hesselberg stort tillykke og rigtig god tur. Jeg håber, at I vil nyde det ligeså meget som jeg altid gør, når jeg besøger stedet.

Vinderen er kontaktet.

Altså jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg ved ikke, hvad jeg elsker mest – jordbærtærte fra Meny eller luftballoner. Jeg er nemlig ret vild med begge dele, og nu har jeg (og jer andre) faktisk mulighed for at vinde en tur i en luftballon henover Røsnæs (og der er smukt) og Kalundborg via Meny i Kalundborg. Jeg vil SÅ gerne prøve at flyve i en luftballon, og det er her, at jordbærtærterne kommer ind i billedet.

Vil i øvrigt lige nævne, at hvis du er vild med at flyve i luftballon, eller bare gerne vil prøve det, skal du overveje en tur til Kappadokien, Tyrkiet. Der er SÅ smukt, og her er der rig mulighed for en tur i en luftballon. Lover at I hører nærmere om det her på bloggen før eller siden, for jeg skal af sted, og det kan ikke vare længe.

Men udover turen i luftballonen, kan fem af jer faktisk også vinde en jordbærtærte, der kan afhentes i Meny Kalundborg på onsdag. Og det er altså ikke en hvilken som helst jordbærtærte – det er VERDENS bedste. Siger det bare. Jeg ved det, jeg har smagt mange (faktisk er det flovt at indrømme, hvor mange). Den her jordbærtærte er så hjemmelavet, som de bliver. Det eneste du skal gøre for at være med, er, at tagge den eller dem, du gerne vil dele din jordbærtærte med, på RejseVingers Facebookside (altså opslaget her). Du må også meget gerne dele opslaget, og like RejseVinger.dk på Facebook. Jeg trækker de fem vindere tirsdag aften (altså i morgen aften). Nå, men altså det var jordbærtærterne, men vil du ikke gerne vinde en tur i en luftballon også?

Hvis du vil det, så hør her. Du skal købe en jordbærtærte på TORSDAG, og kun på torsdag i Meny Kalundborg (undskyld til alle jer, der bor længere væk, men det hele kan jo altså ikke foregå i København) 😉 Og når man køber en jordbærtærte til en flad 50’er, er man altså med i lodtrækningen om at komme op og flyve en tur i en luftballon. Helt automatisk. Så er du bange for at flyve i sådan en, men elsker jordbærtærte, og køber en på torsdag i Meny Kalundborg, og du vinder, må du gerne give turen til mig. Det skal du ikke høre noget for, udover tak altså 😉 Jeg regnede faktisk lige hurtigt på, hvad det ville koste at købe alle jordbærtærterne, meeen for de penge kan jeg altså alligevel flyve lidt længere væk end i en luftballon over Røsnæs (og jeg tror faktisk heller ikke, at jeg kan spise dem alle).

Altså det er forår i Danmark. Solen skinner, det er mildt, fuglene fløjter og alt det der, men sidder du med følelsen, at du stadig mangler lidt mere varme, så kig med her, for der er altså billige afbudsrejser at finde mange steder. Siger det bare.

Så har du en uges ferie eller to, der skal bruges inden det nye ferieår, men egentlig ikke havde tænkt dig at bruge en masse penge på en rejse lige nu, skal du måske alligevel lige kigge på det her link, eller et af de mange andre steder, hvor der er afbudsrejser, for tænk nu hvis 😉

På linket her har de samlet de 100 billigste afbudsrejser – måske der er en lækker en imellem?! Jeg siger jo ikke, at det hele er godt, men der er altså nogle helt okay destinationer og hoteller imellem her. Siger det bare. Jeg er selv kommet hjem fra min sidste rejse for et par uger siden, men er da ved at være klar til at rejse igen…

Måske du kender siden nedenfor, måske ikke, men den er overskuelig. Derudover er det selvfølgelig også en masse andre gode steder, hvor du kan se tilbudsrejser, og jeg skal nok skrive nogle af de bedste steder på bloggen snart (altså efter min mening). Derudover kommer der også snart flere nye destinationer på rejsebloggen, og andre ret spændende ting, men jeg siger ikke hvad  – endnu (men du kan godt glæde dig) 😉

https://www.travelmarket.dk/blog/de-100-billigste-afbudsrejser-lige-nu/

Bounty-ø. Det var min første tanke, da jeg ankom til resortet på Mahé, Seychellerne. Den hvide strand, det turkisblå klare vand og palmerne, der svajede hen over stranden. Det kunne kun blive en fantastisk ferie, og det blev det. Faktisk tror jeg, at mange mennesker tror, at Seychellerne kun er for de rige, og det er korrekt, at der er mange luksus resorts på øerne, og at prisniveauet er forholdsvist højt, men det er altså også, hvad du gør det til. For der er flere måder at rejse på, og det kommer vel an på, hvordan man vælger at bo osv., der er afgørende for, om man synes, man har råd til at rejse hertil. Min tanke med mit indlæg om Seychellerne var i hvert fald, at gøre mine læsere opmærksomme på, at man kan rejse til bounty-land, uden at det behøver koste spidsen af en jetjager. Alt er selvfølgelig relativt, nogle bruger flere penge på at rejse end andre, og nogle bruger flere penge på den enkelte rejse. Jeg selv bruger hellere mine penge på at rejse, end så mange andre ting, men sådan er vi alle jo så forskellige. Nogle gange bor jeg mere luksuriøst end andre, men det afhænger også af, hvem jeg er sammen med, hvad formålet med rejsen er osv. Anyway, Seychellerne er ikke kun for rige turister.

Jeg elsker Seychellerne, og skal klart tilbage igen. Vi kombinerede vores rejse til Seychellerne med Dubai af flere årsager. Jeg fandt fly til Dubai med Emirates og videre fra Dubai til Seychellerne for en fin pris, og så var alle flyvninger direkte (det elsker jeg). For at undgå alt for lange strækninger, besluttede vi at tage nogle dage i Dubai først, for derefter at flyve til Seychellerne. Fra Dubai til Seychellerne (man flyver til Mahé) tager det kun godt fire timer, og tidsforskellen fra Dubai til Seychellerne er kun en time. Derudover ville vi gerne kombinere det rolige strandliv med noget mere, og det blev så Dubai, der jo byder på lidt af hvert. Vi tog 5 dage i Dubai, derefter 8 dage på Seychellerne og tilbage i Dubai i to dage, inden vi fløj hjem, uden jetlag.  Alt gik godt, til trods for, at jeg glemte min tlf. i Kastrup Lufthavn, hvor jeg åbenbart havde smidt den i security, og i Dubai lufthavn valgte jeg at lade min computer ligge ved bagageindlevering, og fik den kun med, fordi et vældig sødt par fra USA gjorde mig opmærksom på det ved Immigration. Jeg nåede lige med nød og næppe at få fat i den. Nå, men sådan noget sker altid for mig, så fat mod derude, hvis du også er en hat til at huske ting – i lufthavnen er der både ærlige mennesker og ‘støttepædagoger’ alle vegne 😉

GIVE AWAY

Så er det tid til at finde en vinder af de lækre Tan Luxe produkter, som Breiner Intercoiffure har været så sød at sponsorere. Altså, jeg siger det lige igen – det er geniale produkter. Jeg er solbrændt nu, fordi jeg har været ude at rejse, men med det her “forår”, får jeg da vidst brug for Tan-Luxe, inden jeg skal til den første konfirmation i min gule kjole til april.

I kan købe Tan-luxe produkterne hos Breiner Intercoiffure, de har mange forskellige produkter fra serien, herunder olie, vand, mousse og creme fra Tan-Luxe. Jeg har prøvet dem alle, og det hele fungerer, det kommer bare an på, hvad man er mest til. Men Pia Breiner kan forklare jer, hvad der er bedst til hvad osv., hvis I kigger forbi salonen.

Nå, men præmien, der er en The Face og en Body Butter, går simpelthen til Mette Lykke. Tilykke, Mette 😉 Du kan hente præmien hos Breiner Intercoiffure, jeg skal nok give besked om, at det er dig, der er den heldige vinder.

Ha’ en god søndag – nyd forårssolen og frostgraderne 😉

Emirates er et af  mine favotit flyselskaber, det skal der ikke herske nogen tvivl om, og kan jeg få det til at passe, at rejse med dem, gør jeg det altid. De har en fantastisk service, der er GOD plads (meget vigtigt for mig), hvad enten du sidder på ‘monkey class’ eller business, og så er de søde, hjælpsomme og fleksible, fik jeg sagt det? 😉

Jeg har lige fløjet med dem på min sidste rejse direkte fly til både Dubai og Seychellerne, og nu har jeg lige opdaget, at de kører tilbud på flybilletter, og det ville jeg da lige informere dig om, hvis du/I nu sidder og overvejer at booke fly til dit/jeres næste eventyr. Der er gode tilbud indtil den 19.marts 2018. Altså de skal nok komme igen, men hvis du nu alligevel sidder og skal booke nu, så skal du være hurtig, for jeg har erfaring med, at de ryger hurtigt – de gode tilbud altså…

Anyway, tjek dem ud her www.emirates.com/dk/danish/

Jeg er lige kommet hjem fra Seychellerne (jeg lover jer bounty-land) og Dubai – fyldt med ny energi, det er nemlig lige præcis, hvad rejser gør ved mig (og vel de fleste andre forhåbentlig), og så falder jeg over en ret interessant læsning, som jeg lige vender tilbage til om få linjer. Først vil jeg lige sige, at Dubai kan I jo allerede læse om på bloggen, men Seychellerne var min første gang (ikke den sidste), og om kort tid kan I få en masse information om hotel, fly, mad, strande osv. under ’Mine Rejser’ på bloggen.

Men først skal I altså lige læse med her, for det er jo det, jeg altid har sagt 😉

“Rejser er det eneste, man kan købe, som rent faktisk øger den mentale rigdom.” Det vidste jeg da godt, men at videnskaben ligefrem var på min side, var jeg ikke helt klar over 😉

Flere uafhængige studier understøtter faktisk påstanden om, at man bliver mentalt rigere af at rejse. Ifølge Robert Waldinger, der er klinisk professor i psykiatri ved Harvard University i Massachusetts, er en af konklusionerne i studierne om voksenliv, at de lykkeligste og sundeste mennesker er de, der er nært knyttet til andre mennesker – til familie, venner og kolleger, og de der har mange oplevelser med i bagagen i form oplevelser, som ofte er i forbindelse med rejser.

Hotelsøgemaskinen booking.com spurgte i øvrigt også, sidste år, mere end 17.000 mennesker i 17 forskellige lande om deres forhold til rejser, og 70 pct. svarede, at de satte ferierejser højere end materielle besiddelser.

Endelig, og ikke mindst interessant er det, at prisen ingen indflydelse har på, om en rejse er mentalt berigende eller ej. En ferierejse til 5.000 kroner mindes ligeså godt, som hvis den kostede 20.000. Og det er her, jeg vil hen.

Jeg vil rigtig gerne vise, at en familie ikke behøver at bruge 100.000 kr. på at rejse til fx Maldiverne eller Seychellerne, som begge har ry som luksus-destinationer. Og bevares, det er det da også, men der er mange måder at rejse på, og det betyder, at det ikke behøver koste spidsen af en jetjager at komme til ‘bounty-land’ (som altså også findes så mange andre steder i verden). Selvfølgelig kommer det an på, hvilke forventninger man har til hotel etc., men er man villig til en mellemlanding, kan man ofte få billigere fly, og er det okay at bo på et udmærket 2 eller3* hotel, er der også mange penge at spare. Men der er også andre ting, der kan være afgørende for en billigere rejse. Selvfølgelig afhænger hotelstandarden også af, hvor i verden du opholder dig. Når jeg rejser er det meget forskelligt, hvordan jeg vælger at bo, også afhængig, hvad jeg skal, og hvem jeg er sammen med.

Men læs med, og jeg håber, at du bliver inspireret til at rejse ud i verden. Der vil komme mange flere destinationer til, efterhånden som jeg får tid til at ’plotte flere ind’ på bloggen.

Pssssst. Jeg besøger et yndling spa-sted i løbet af foråret, og efterfølgende kommer der en konkurrence, hvor man kan vinde overnatning m.m. på det her ret så skønne sted, så følg endelig med, måske du er den heldige… 😉

Jeg elsker jo selvfølgelig at rejse (ellers ville jeg jo nok ikke starte en rejseblog). Dvs. jeg er også en hel del i solen rundt omkring i verden, fordi jeg netop rejser en del. Men jeg har altså fundet ud af, at det er lidt lækkert, når man – danskerbleg – skal af sted om vinteren fx, lige at have lidt farve, inden den første dag på stranden, ved poolen eller hvis jeg fx er på job i udlandet, hvor jeg kan have kjole på, men ikke har mulighed for at få farven på benene inden, fordi det er -5 grader i det, til tider, kolde land, hvor jeg bor. Jeg går ikke i cancergrill (læs solarium),og derfor har løsningen gennem årene været via diverse selvbrunere, og nu har jeg endelig fundet det perfekte tanning system (det hedder ikke selvbrunere længere, det er åbenbart for 90’er agtig) 😉

Faktisk har jeg vel mere eller mindre været med på tanning-bølgen, siden de glade 90’ere, hvor selvbruner var noget orange stads, der så absolut ikke blev kønnere af at komme på huden, og så lugtede det fælt. Jeg både lignede og lugtede som en idiot (hvis man altså kan lugte som en idiot). Nå, men det show stoppede jeg hurtigt med. Der kom heldigvis bedre produkter, men jeg var aldrig sådan rigtig imponeret, og forblev bleg, indtil efter et par dage i solen, hvor jeg nu rejste hen. Nå, men så kom hele bølgen med spray tan, som jeg faktisk har brugt i en periode, og været glad for, hvis jeg fx skulle noget, men spray tan har også en negativ side nemlig, at den ikke altid er lige pæn, når den går af, og så føler jeg, at mit ansigt bliver ’nusset til’ i porerne af spray tan. Det er sikkert noget vrøvl, men jeg kan ikke længere lide at få det i ansigtet, og det betyder jo så, at jeg bliver solbrændt på min krop, men forbliver bleg i ansigtet. Det er altså et no go herfra.

Egentlig har jeg, gennem tiden, brugt lidt forskellige self tanning systemer, og flere har da også fungeret fint, men den der lugt, den er bare aldrig helt god, og jeg er ret sensibel med netop lugt. Når jeg smører noget på min krop, skal det altså lugte godt (I know parfume er usundt og alt det der). Men nu kommer jeg så til noget fantastisk, nemlig Tan-Luxe.

Jeg har prøvet den, og er imponeret. For det første får man en pæn solbrun farve. For det andet lugter den ikke. Faktisk lugter det godt! Benytter man dråberne, kan man oven i købet selv administrere, hvor mørk man vil være alt efter, hvor mange dråber man blander i sin egen bodylotion. Jeps, man blander nemlig nogle dråber olie i sin egen bodylotion eller olie, og dufter dermed skønt af den duft, man nu kan lide, og bliver solbrændt at se på samtidig, uden at ligne sådan et orange levn fra 90’erne. Også moussen, vandsprayen og cremen er virkelig gode(og de kan også opbygges mht. farvenuance). I kan se på billederne nedenfor, hvor effektivt Tan-Luxe er. Jeg lover, at du ikke fortryder, at du køber den, hvis du gerne vil have lidt farve, uden at lugte af 90’er selvbruner med dertil hørende orange farve.

På billederne nedenfor kan du se, at jeg bruger en handske til at påføre Tan-Luxe med, og jeg lover, at det er helt vildt simpelt. Sørg for at eksfoliere huden først, og sprøjt da Tan-Luxe vandspray på (det er den, jeg har brugt her), og smør ud med handske, som du efterfølgende (altså, når du er færdig) vasker i lunkent vand med lidt sæbe, og lader den lufttørre. Undgå bad i hvert fald 6 timer (dig, ikke handsken), og vupti, du har en fin farve. Du kan også vælge at bruge oliedråberne, som du bare tilsætter din egen bodylotion eller olie, og igen undgå bad i ca. 6 timer, og du er blevet lidt mere solbrændt. Der findes også oliedråber til ansigt, som du tilsætter din ansigtscreme. Med dråberne fortsætter du, indtil du har den ønskede farve. Ligeledes er det med moussen, fordel den jævnt ud med handske (vask alligevel hænder bagefter, skjoldede hænder er bare ikke pæne).

Handsken har et tykt lag et eller andet på den ene side, som gør, at mousse/creme/olie ikke går igennem handsken.

 

Mine ben før påførelse af Tan-Luxe Water .
Mine ben efter Tan-Luxe Water. Der er gået 12 timer mellem de to billeder, og farven på klinker og skjorte er altså lyset (fotograferet aften og morgen), ikke et filter (blot til info).

Deltag i konkurrence om produkter fra Tan-Luxe

Du kan købe Tan-Luxe flere steder, men i Kalundborg, hvor jeg bor, kan du købe den hos Breiner Intercoiffure på Nytorv, og i øvrigt kan du deltage i en konkurrence, hvor Breiner Intercoiffure har sponsoreret to lækre Tan-Luxe produkter, som du kan vinde – nemlig 1 stk. The Face & 1 stk Body Butter fra Tan-Luxe.

Sådan gør du for at deltage i konkurrencen:

  • For at deltage i konkurrencen, skal du svare på tre spørgsmål i kommentarfeltet på dette indlæg på RejseVingers Facebookside. Spørgsmålene kan du (let) finde i mine rejsebeskrivelser.
  • De 3 spørgsmål er:
  • Hvilken libanesisk restaurant anbefaler jeg at spise på i Dubai?
  • Hvad spiser jeg altid i NYC (og mange andre steder i verden)?
  • Hvad hedder feriebyen i Oman, hvor mange tager til for at holde solferie?
  • Du må meget gerne tilmelde dig RejseVingers nyhedsbrev på www.rejsevinger.dk
  • Du må selvfølgelig gerne tagge venner, men det er ikke et krav.
  • Du skal like opslaget samt RejseVingers Facbookside.
  • Du er meget velkommen til at dele opslaget, men det er ikke et krav.

Konkurrencebetingelser: 

Vinderen trækkes efter, at konkurrencen afsluttes fredag den 16.marts 2018.

Vinderen offentliggøres her på bloggen og via RejseVingers Facebookside.

Præmien kan ikke ombyttes til kontanter, eller ombyttes til andet.

Hører jeg ikke fra vinderen, inden dagen er omme den 16. marts 2018, forbeholder jeg mig retten til at trække en ny vinder.

Præmien består af: Tan-Luxe 1 stk. The Face & 1 stk Body Butter.

Denne konkurrence er ikke lavet af Facebook, og Facebook er på ingen måde tilknyttet eller forbundet med administration af konkurrencen.

Konkurrencen kører fra nu og frem til fredag den 16. marts 2018.

 

Indlæg er sponsoreret.